Black Friday har på få år udviklet sig fra at være en amerikansk handelsbegivenhed til at blive et globalt fænomen, hvor forretninger lokker med vilde tilbud og forbrugerne strømmer til for at gøre et kup. Men midt i jagten på de bedste priser og lynkampagner er der en regning, som sjældent bliver synliggjort: prisen for miljøet.
Bag de bugnende indkøbsposer, klik på køb-knappen og pakkebude på overarbejde gemmer der sig et enormt klimaaftryk. Black Friday sætter turbo på køb-og-smid-væk-kulturen og forstærker allerede eksisterende miljøproblemer – fra CO2-udledning under produktionen og transporten af varer til voksende bunker af elektronikskrot og tekstilaffald.
I denne artikel dykker vi ned i de skjulte miljøomkostninger, som Black Friday fører med sig. Vi undersøger hele kæden fra produktion til postkasse, ser nærmere på affaldsproblematikken og de logistiske udfordringer, og stiller spørgsmålet: Kan vi købe os til en renere samvittighed, eller er der brug for helt nye løsninger?
Overforbrugets sorte dag: Hvordan Black Friday påvirker miljøet
Black Friday markeres hvert år som et højdepunkt for forbrug og udsalg, men bag de lokkende tilbud gemmer der sig en betydelig miljømæssig pris. For mange forbrugere bliver dagen et startskud til ukritisk køb af varer, som måske aldrig bliver brugt, eller hurtigt ender som affald.
Det massive overforbrug, der præger Black Friday, lægger et enormt pres på jordens ressourcer, da produktionen af nye varer kræver store mængder råmaterialer, energi og vand.
Samtidig fører den eksplosive stigning i efterspørgslen på kort tid til øget produktion og transport, hvilket resulterer i højere CO2-udledning og øget forurening. Black Friday er dermed ikke blot en festdag for gode tilbud, men også en sort dag for miljøet, hvor forbrugsfesten sætter varige spor på klodens klima og ressourcer.
Fra produktion til postkasse: CO2-aftrykket bag tilbuddene
Når de lokkende Black Friday-tilbud rammer indbakken, er det let at overse den rejse, som produkterne har været på, før de havner på vores dørmåtte. Mange af de varer, vi køber på udsalg, har allerede sat et betydeligt CO2-aftryk, længe inden de bliver pakket og sendt til forbrugeren.
Produktionen af elektronik, tøj og andre forbrugsvarer kræver store mængder energi, ofte fra fossile brændstoffer, og transporten fra fabrikker i Asien til lagre og butikker i Europa bidrager yderligere til udledningen af drivhusgasser.
Hertil kommer energiforbruget i de enorme lagre og de datacentre, der håndterer de mange online-ordrer. Når pakken endelig lander i postkassen, har den altså allerede været med til at belaste klimaet markant – et usynligt aftryk, som sjældent indgår i den gængse Black Friday-regning.
Elektronisk affald og modens kasser: Affaldsbjergets skjulte vækst
Hvert år udgør Black Friday en væsentlig kilde til den voksende mængde affald, der skjuler sig bag de fristende tilbud. Særligt elektroniske produkter, som ofte erstattes længe før deres levetid er udløbet, bidrager til enorme mængder elektronikskrot.
Disse produkter indeholder materialer og kemikalier, der kan være skadelige for både miljø og sundhed, hvis de ikke håndteres korrekt. Samtidig fører modens hurtige skift og billige tøjtilbud til et overforbrug, hvor tøj og sko hurtigt kasseres og ender på lossepladsen.
Mange af disse tekstiler er lavet af syntetiske materialer, som nedbrydes langsomt og belaster miljøet gennem mikroplast og affaldsophobning. Samlet set vokser affaldsbjerget år for år, drevet af forbrugsmønstre, hvor køb og udskiftning sker hurtigere end nogensinde før – og hvor de skjulte omkostninger ved vores jagt på gode tilbud ofte overses.
Transport, emballage og returnering: Når logistikken belaster klimaet
Når millioner af danskere klikker varer hjem på Black Friday, sætter det et massivt logistisk apparat i gang, som har store konsekvenser for klimaet. Hver eneste ordre skal transporteres fra store centrallagre, ofte placeret i udlandet, til forbrugernes dørtrin – en rejse, der ofte indebærer både lastbil, fly og varevogn, og som bidrager betydeligt til CO2-udledningen.
Samtidig pakkes hver vare ind i emballage, der sjældent er bæredygtig. Papkasser, plastikposer, bobleplast og fyldmateriale ender hurtigt i skraldespanden og forvandler Black Friday til en affaldsfest, hvor genanvendelsen ofte halter bagefter.
Men festlighederne stopper ikke her. For med de mange impulskøb følger også en bølge af returneringer – op mod hver tredje onlinekøb sendes retur. Hver returpakke skal transporteres hele vejen tilbage, pakkes ud, vurderes og ofte sendes videre til nye kunder eller destrueres, hvis varen ikke kan sælges igen.
Alt dette kræver yderligere ressourcer og energi, og mange varer risikerer at blive til unødvendigt affald. Logistikken bag Black Fridays vilde tilbud er derfor ikke blot et spørgsmål om effektiv levering, men også en af de mest oversete klimasyndere, hvor både transport, emballage og returnering belaster miljøet langt mere, end de fleste forbrugere er klar over.
Greenwashing og forbrugeransvar: Kan vi købe os til en renere samvittighed?
Mange virksomheder benytter Black Friday til at markedsføre deres produkter som “grønne”, “bæredygtige” eller “miljøvenlige” for at tiltrække bevidste forbrugere. Dette fænomen, kendt som greenwashing, kan skabe en falsk følelse af ansvarlighed hos forbrugeren, selvom produktets reelle miljøbelastning ofte er uændret eller kun marginalt forbedret.
Som forbrugere kan vi nemt blive fristet til at tro, at vi kan købe os til en renere samvittighed ved at vælge “grønne” alternativer under udsalget, men det er vigtigt at forholde sig kritisk til markedsføringen.
Her kan du læse mere om Black Friday 2025.
Virkeligheden er, at selv det mest bæredygtige køb belaster miljøet, og at det største ansvar ligger i at begrænse vores samlede forbrug. Derfor bør vi stille spørgsmål til virksomhedernes grønne påstande og overveje, om vi reelt har brug for de produkter, vi lægger i indkøbskurven – selv på tilbudsdage som Black Friday.
Veje til en grønnere fremtid: Alternativer og løsninger til Black Friday
Selvom Black Friday er blevet synonym med overforbrug og miljøbelastning, findes der heldigvis flere veje til en grønnere fremtid. En af de mest effektive løsninger er at fremme bevidst forbrug, hvor vi kun køber det, vi reelt har brug for, og vælger produkter af høj kvalitet, der holder længere.
Flere danske virksomheder og organisationer opfordrer til at bytte, reparere eller købe brugt i stedet for nyt – for eksempel gennem initiativer som Buy Nothing Day eller genbrugsbutikker, der tilbyder et bæredygtigt alternativ til nyindkøb.
Derudover kan virksomheder tage ansvar ved at fokusere på cirkulære forretningsmodeller, reducere emballageforbrug og sikre klimavenlig transport.
Som forbrugere kan vi også støtte mærkninger og brands, der dokumenterer bæredygtighed og social ansvarlighed. Endelig kan politiske tiltag, som for eksempel højere afgifter på engangsprodukter eller krav om mere gennemsigtig produktion, være med til at skubbe både virksomheder og forbrugere i en grønnere retning. Samlet set kræver en bæredygtig fremtid både individuelle valg og strukturelle ændringer, så Black Friday ikke længere bliver en sort dag for miljøet.










